Om Din Leasingbil

Tiden flyver afsted, når man har det sjovt…

Dette ordsprog må passe, for nu er det godt otte år siden, at jeg startede Din Leasingbil. Det er slet ikke til at forstå, men det at arbejde med det jeg brænder allermest for (nemlig, biler) og selskabet i form af jer kunder har været hele rejsen værd.

Da jeg startede Din Leasingbil var det meget ud fra en interesse omkring biler. Men jeg har også fundet stor glæde i den personlige kontakt med kunderne. Den fundamentale ting for mig og firmaet er din tilfredshed som kunde. Og jeg må sige – jeg elsker at aflevere en bil til en glad kunde. Man bliver bare glad af at se andre glade mennesker. Hos mig skal du ikke nøjes…

Når du handler bil skal du ikke nøjes. Du skal have en gennemsigtig, professionel og kærlig rådgivning. Du skal have indfriet dine forventninger, og du skal gå glad herfra med din nye bil. Ellers kommer du jo ikke igen…
Så hvorfor skal du vælge mig; en bilforhandler midt i den jyske muld?
Jeg vil gerne give dig fem gode grunde:
  • Jeg giver mig tid til dig.
  • Jeg har intet varelager, fordi jeg henter den perfekte bil hjem til dig.
  • Jeg er ærlig, og jeg er reel. Jeg finder den bedste løsning til dig på både kort og lang sigt. Det lover jeg dig!
  • Jeg varetager hele processen. Helt alene. På den måde ved jeg, at alt går ordentligt til.
  • Jeg er fleksibel med åbningstider og kan holde åbent efter aftale.

Men nok om mig..

Hvem står jeg så klar til at hjælpe?
ALLE med en bildrøm.

Du burde give dig selv lov til at køre rundt i din drømmebil på et tidspunkt i dit liv, og jeg hjælper dig på en ansvarlig, professionel og personlig måde.

Men derudover er det lige meget, hvad du laver. Du kan være virksomhedsejer, der gerne vil give dine ansatte nogle firmabiler, du kan være selvstændig, eller du kan være helt normal familiemand.

Måske er I et par, måske har I børn, måske er du bare dig selv – men uanset hvad ønsker du en fed bil som din bedste ven. Jeg kan hjælpe alle, der har bildrømme, og det vil jeg gøre på den mest kompetente måde.


Philip – Din Leasingbil