Overvejer du at lease en bil med flexleasing eller finansiel leasing? I så fald er restværdien ved leasing vigtig at holde øje med. Det kan nemlig blive en dyr fornøjelse, hvis du ender med en for høj restværdi.
Men hvad er restværdien ved leasing af bil, og hvad skal du være særligt opmærksom på, når du underskriver leasingkontrakten? Få svar på alle dine spørgsmål om leasingrestværdien her.
Hvad er restværdi ved leasing af bil?
Restværdien (også kaldet scrapværdi) er den værdi, din leasede bil er sat til, når leasingperioden udløber. Leaser du for eksempel en bil med flexleasing i et år, vil bilen blive afskrevet med en given værdi i det år, hvor du bruger den. Restværdien for en leaset bil bliver derfor:
Restværdi = Startværdi – Afskrivning i leasingperioden
Du skal være opmærksom på, at scrapværdien er uden moms og registreringsafgift. Det smarte ved flexleasing er jo netop, at du ikke skal betale en fuld registreringsafgift, men at det bliver delt ud over den periode, du leaser bilen.
Det betyder dog også, at det bliver mere besværligt at vurdere, om restværdien er realistisk, da mange netop er vant til at forholde sig til bilpriser inkl. registreringsafgift.
Hvilken påvirkning har størrelsen på restværdien for dig som leasingtager?
Når du skal lease en bil, skal du ved nogle leasingtyper være særligt opmærksom på restværdien. I nogle tilfælde hæfter du nemlig for den angivne værdi.
I praksis betyder din hæftelse, at leasingselskabet er sikret at få bilens angivne restværdi, når leasingperioden udløber. Bilen sælges typisk videre til en bilforhandler eller et andet leasingfirma. Bliver bilen solgt til en lavere pris end scrapværdien, får dit leasingselskab pludselig færre penge end forventet. De vil derfor kræve, at du dækker differencen.
Lad os tage et eksempel:
- Du har leaset en Audi med en leasingrestværdi på 200.000,- kr. ekskl. moms og uden registreringsafgift.
- Da leasingperioden ender, bliver bilen solgt for 180.000,- kr. ekskl. moms og uden registreringsafgift.
- Det giver en difference på 20.000,- kr. ekskl. moms, som leasingselskabet havde forventet at få. Den difference skal du nu betale.
I praksis betyder ovenstående eksempel, at de samlede leasingomkostninger for dig pludseligt bliver væsentligt højere, da der skal lægges 20.000,- kr. oven i det, du allerede har betalt.
Du skal derfor være meget opmærksom på, om scrapværdien angivet i leasingkontrakten er for høj, og der derfor er en risiko for, at du skal betale en difference.
Hvornår skal du være opmærksom på, hvad leasingrestværdien bliver?
Restværdien ved leasing er kun relevant for dig at kende, hvis du vælger finansiel leasing. Vælger du operationel leasing, hæfter du ikke for scrapværdien. Nogle vil derfor mene, at der er en lavere risiko ved at vælge operationel leasing. Det påvirker dog også prisen.
Vælger du finansiel leasing er et af kravene, at du netop hæfter for restværdien og kan komme til at betale ekstra, hvis bilen bliver solgt for mindre end den angivne slutværdi.
Du skal være opmærksom på, at flexleasing også er en form for finansiel leasing. Forskellen mellem finansiel leasing og flexleasing ligger primært kun i længden på leasingperioden. Ved flexleasing er leasingperioden betydeligt kortere end ved finansiel leasing. Hovedsagen er derfor, at du ved flexleasing også hæfter for restværdien.
Vil du vide mere om flexleasing? Jyllands-Posten har skrevet en god artikel, der forklarer leasingmetoden – også restværdien. Find artiklen her.
Hvordan udregnes restværdien ved leasing?
I kontrakten afhænger restværdien typisk af:
Et forventet kørselsbehov i perioden (om du kører 10.000 eller 40.000km om året påvirker bilens værdi)
Markedspris til tilsvarende bil i Tyskland (et år ældre, samme udstyr, km-tal m.v)
Problemet opstår, hvis kontraktens angivne restværdi/slutværdi ikke stemmer overens med bilens markedsværdi ved leasingaftalens afslutning.
Se videoen her, hvor du får tre eksempler på, hvilken påvirkning restværdien har for dine omkostninger.
Kig leasingkontrakten nøje igennem, og undgå overraskelser
Når du skal flexlease en bil, er det altafgørende, at du får læst kontrakten ordentligt igennem. På den måde er du helt indforstået med, hvad det er for en aftale, du indgår. Der kommer derfor ikke ubehagelige overraskelser.
I forbindelse med flexleasing og restværdi, er der to ting, du skal være særligt opmærksom på:
- Restværdiens størrelse
- Den ansvarlige for at finde en køber til bilen efter leasingperiodens ophør.
1. Restværdiens størrelse
Restværdiens størrelse har vi været en del inde på. Her skal du selvfølgelig sikre dig, at den rent faktisk er retvisende og realistisk – og gerne i den lave ende – for at sikre dig selv bedst muligt.
Det er en fordel, hvis du gennemgår kontrakten sammen med leasingselskabet. Få dem gerne til at gennemgå restværdien, og hvordan den er udregnet. Det kan give dig en bedre forståelse af, om den virker realistisk eller ej.
2. Ansvarlig for at finde køber
Det vil variere en del, hvem der er ansvarlig for at finde en køber til bilen. I nogle tilfælde er det dig som leasingtager, der er ansvarlig. I andre tilfælde er det leasingselskabet, der er ansvarlig.
Er det dig, der er ansvarlig for at finde en køber til bilen, skal du være opmærksom på, at bilen skal sælges til tredje mand med CVR nr.
Du kan vælge at sælge den via bilsider – som for eksempel Bilbasen, biltorvet.dk, bilhandel.dk m.v.
Hvordan undersøger du selv restværdien ved leasing, inden du skriver under?
Det er vigtigt, at du undersøger, om restværdien i kontrakten er realistisk i forhold til bilens markedsværdi, når leasingperioden udløber. Der er flere måder, du kan gøre det på.
Du kan blandt andet gå ind på mobile.de, som er en tysk bilportal. Du får et mere retvisende billede af prisen, når du kigger på en tysk side, da der ikke er tillagt registreringsafgift til priserne. Du skal dog være opmærksom på, at priserne inkluderer en momsafgift på 19 % og en forhandleravance.
Prøv at kigge efter biler, der matcher din leasingbil i model, udstyr, km-tal og årgang. Kig derudover også på en model, der er et år ældre – hvis din leasingperiode er på et år. Hvis din restværdi ligger over de priser, du kan finde på mobile.de, er slutværdien for høj, og du risikerer at skulle betale en difference.
Du skal dog være opmærksom på, at dette ikke giver dig det komplette billede af, hvad en fremtidig markedsværdi bliver for din leasingbil. Du får dog en fornemmelse af, om restværdien virker fuldstændig urealistisk, eller det passer nogenlunde.
Konklusion: Det skal du gå efter ved en restværdi
I forbindelse med flexleasing er restværdien noget af det, du skal være ekstra opmærksom på. Får du underskrevet, inden du forholder dig kritisk til restværdien ved flexleasing, kan det ende med at blive en dyr fornøjelse.
En tommelfingerregel er, at det er bedre at gå efter en lavere restværdi end en højere. Det mindsker risikoen for, at du selv skal hoste op med en eventuel difference.
Få en tryg oplevelse med flexleasing ved Din leasingbil.dk
Vil du have en realistisk restværdi ved leasing af bil, står Din Leasingbil.dk klar til at hjælpe. Hos os får du ærlig rådgivning, hvor vi hjælper dig med den bedste aftale.
Skal vi hjælpe dig godt i gang med flexleasing? Kontakt os i dag for at høre mere.